"Hvor du sætter din fod, drysser frø af de drømme du driver imod. Ved de veje du finder, vil man snart plukke minder. Om du flyver omkring eller står og slår rod, bli´r der spor af din fod."

Sådan skrev en anden Jens for mere end 20 år siden for at kropsliggøre den omvendte jantelov i anledning af et højskolejubilæum. Fra min egen højskoletid mærkede jeg fællesskaber og lærte, at riget tilhører de aktive, og at vi er forbundne og afhængige af hinanden. I disse tider, hvor der er så meget, der kan trykke, kunne man drømme om den næste store højskolebevægelse…

Jeg drømmer om en evig egn. Med tid og rum for mennesker og natur. Jeg drømmer om fred til store tanker og små sysler ved siden af al hverdagslivet. Jeg drømmer om, at vores egn er vores sikre base, hvor vi ikke blot afværger ødelæggelser, men udvikler i fællesskab. Jeg drømmer om storslået natur. Der finder jeg min ro og energi. Jeg drømmer om, at vi passer på naturen og lader den trives - bevarer det storslåede og uforstyrrede, men gør den tilgængelig for alle, der måtte søge den. At vi gør det oplagt at lege i og udforske naturen, at vi bedre forbinder de unikke områder på tværs af landet mellem Vesterhav og Limfjord gennem klit, hede og skov. For mig er naturen vild og foranderlig. Den er oversvømmelser, væltede træer og springende vildt.

Vi skal se nuancerne og omfavne balancerne, hvor rydning og jagt er en selvfølge på linje med undgåelse af hegn og ødelæggelse. Vi skal beskytte naturen, men vi skal også benytte den - med respekt og ungsind. Jeg drømmer om frit at vælge liv og hjem. Alle har ret til at vælge sit eget gode liv uden trusler om lukning af lokalsamfund eller industrielle ekspropriationer. Det skal være muligt at bo de steder og på de måder, man ønsker. Selvfølgelig inden for lov og ret, men med plads til forskellighed. Byer, landsbyer, lejre, landsteder. Forskellighed er et vilkår, og frihed under ansvar for fællesskabet tror jeg på. Men det kræver muligheden for en decentral forankring af samfundet - et samfund ude lokalt - for at lykkes.

Jeg drømmer om livet i lokalsamfundene. At se lokale fællesskaber blomstre og tiltrække. At bosætningen er levedygtig med børneinstitutioner, skoler og foreningsliv. At generationer kan bebo en egn, så man trygt kan favne livet fra vugge til grav med det levede liv imellem. Alt skal ikke være alle steder - selvfølgelig er der en balance for, hvor man finder specifik erfaring og læring. Men det helt basale skal kunne tilbydes lokalt, så hverken familier, ældre eller syge får dårligere vilkår på grund af drømmen om livet lokalt.

Jeg drømmer om politik med øje for liv og drømme. At der kendes forskel på pris og værdi, for netop liv og drømme har værdi, der måske vejer tungere end pris.

Jeg drømmer om mere oplysning og åben debat, for sammen skaber og afrunder vi vores overbevisninger, så vi kan drysse frø og lade drømmene spire.