Jeg drømmer om et Thy med gode rammer for gode liv på landet! Hvor man trygt kan leve med familien - med pasning, skole, indkøb og fritidsliv - og en natur, der er fri og frit tilgængelig med plads til fri leg og eventyr. Hvor det er muligt at bo og arbejde i nærområdet, og hvor vi vægter livet i lokalområderne som basen for borgerdrevet udvikling.
Frøstrup
Jeg drømmer om mere transparens i forvaltningens arbejde, så idemagere, initiativtagere og entreprenører bedre forstår proces og beslutning. Bedre og mere empatisk kommunikation om kommunens beslutninger og arbejdsgang.
Thisted
Jeg drømmer om at kommunen i højere grad har borgerne ryg og omvendt. At Thy er stedet hvor hvad du læser i medierne også reflekter den egentlig process. At alle tiltag og udvikling vurderes ud fra en “Thysk” model med menneskelig perspektiv. Med værdier som foreksempel; Sundhed, bærerdygtighed, trivsel, natur, turisme og (ikke kun) økonomi både på kortsigt og langsigt. Hvor lokale inviteres ind som part i et panel sammen med kommunens folkevalgte i alle større beslutninger. Hvem der inviteres ind fra gang til gang i panelet skal gerne repræsenterer et mangfoldigt Thy, men ellers skal det være tilfældigt som en jury i retten. Tænk hvis den offentlig debat handlede mere om løsninger og samarbejde og jagten på det bedre liv i Thy for alle… og at den offentlige debat blot var en gengivelse af det som egentlig foregår i kommunesalen… en debat der motiver til at tage del i den fordi processen tages seriøst og sikre et samlet Thy. Mere end det handler om borgere der kæmper mod DTU uden kommunens syntes at bakke op. Borgere der laver ny initiativer parallelt med det kommunale arbejde fordi deres generations stemmen synes overhørt. Debatter hvor trivsel sættes op mod byudvikling i en mærkelig enten eller sammenligning. Jeg drømme om at demokratiet i Thy bliver nemt for alle at tage del i, og at den egentlige debat får et pro-aktivt positivt udgangspunkt og kan tages helt ud i den daglige samtale på alle niveauer og alle steder i Thy.
Klitmøller
Jeg savner et sted, hvor vi unge kan mødes og lave noget sammen. Derfor ønsker jeg, at der bliver lavet et ungdomshus, så vi får et fælles sted, der er for os.